T3A0300  T3A0281  T3A0352  T3A0449 Udenfor

 

Inspiration og innovative tanker Abeo's Client Day

    
  
 
 
   
     

 
 
 
 

 

 

Abeo's Client Day markerede, at SL-Dækket er sat i fabriks-produktion. Til arrangementet opfordrede tre fagprofiler til mere innovation og udvikling i byggebranchen – OG gav deres bud på hvordan SL-Dækket kan GØRE BYGGERI både BILLIGERE OG BEDRE.

 

Torsdag den 21. november afholdt Abeo ’Client Day’ i de rustikke haller i Docken ved Svanemøllen i København. Client Day'en markerede, at SL-dækket nu er sat i fabriks-produktion, og at de første aftaler er indgået. Deltagerne var repræsentanter fra hele byggebranchen – ingeniører, entreprenører, bygherrer, arkitekter m.fl. Og blandt deltagerne var der stor interesse for at se og røre ved SL-dækkene, der var udstillet bagerst i hallen med en række nye tekniske løsninger.

 

Deltagerne blev budt velkommen af Abeo's adm. direktør, Hans Terney Rasmussen, der fokuserede på hvordan SL-dækket giver fordele for alle segmenter i byggeriet - bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører. Derudover kunne Hans fejre flere begivenheder for Abeo og SL-dækket. "Vi er glade for i dag at kunne præsentere SL-dækket her i hallen. Dette har været tre år undervejs. Samtidig har vi i denne uge sat gang i masseproduktionen, så vi nu kan producere til de første byggerier – det første projekt bliver Gl. Hellerup Gymnasium, som vi vil levere til i december og januar." Hans Terney Rasmussen takkede derefter de fremmødte for at komme – og for at have lyst til forandring. "Det kræver lyst og mod til forandring for at skabe noget nyt i byggebranchen. I har det mod – det har I vist ved at komme her i dag. Tak for det."

 

Dagens konferencier var rådgiver og forfatter Soulaima Gourani, der er blevet kåret til en af de 20 mest indflydelsesrige tænkere i Norden og har fået flere prestigefyldte talentpriser. Hun startede med at byde velkommen, og introducerede derefter dagens første taler. 

 

Den første taler var Kristian Hertz, professor på DTU Byg og opfinderen af ’Super Lette Konstruktioner’, der har udgjort fundamentet for udviklingen af SL-dækket. Kristian Hertz gik helt tilbage til Romerrigets byggerier for at fortælle, hvordan byggeri mange gange kan lære af fortiden: "Jeg siger altid, at vi skal vide, hvor vi kommer fra – og hvor vi er – for at finde ud af, hvor vi skal hen. Sådan er det også med byggeri. Når jeg ser tilbage i tiden, ser jeg et imperium, der er bygget i beton og med udstrakt anvendelse af letbeton," sagde han. Kristian Hertz forklarede derefter teknikken og konstruktionen i SL-dækket – om dets 75% større spændvidde, større fleksibilitet, bedre egenskaber inden for lyd og brand m.m.

 

Efter Kristian Hertz var det tid til at se SL-dækket fra et arkitektonisk perspektiv. Indlægget blev holdt af Louis Becker, der er arkitekt samt partner og direktør i Henning Larsen Architects. Han indledte med at vise en avisside fra Børsen om ’Priskrig i Betonbranchen’: "Er der plads til innovation i en branche, hvor alt handler om priskrig lige nu. For mig at se er der ikke nok innovation, ikke nok udvikling i byggebranchen," forklarede Louis Becker. Den anerkendte arkitekt efterlyste større samarbejde mellem forskning, byggeri og design og sagde direkte til de mange deltagere, at nødvendigheden af innovation er et fælles ansvar: "Vi skal udvikle os. Vi skal ud af vanetænkningen og tænke mere holistisk," sagde han.

 

Derefter var det tid til at se på SL-dækket gennem ingeniørens øjne, repræsenteret ved Martin Kjær. Martin er markedsdirektør i Grontmij, som har samarbejdet med Abeo omkring kommercialiseringen siden teknologien blev opfundet. Han fortalte, hvordan han var blevet kontaktet af Kristian Hertz allerede i 2009 og satte derefter sine egne ord på hvilke muligheder SL-dækket giver. "Der er jo kæmpe fordele i at arbejde med SL-dæk. Store økonomiske fordele, store miljømæssige fordele. Det kan skabe nye muligheder for samarbejdet mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer," forklarede han.

 

Efter talerne var der buffet og tid til at netværke – eller blot komme tættere på de opstillede SL-dæk, der blev undersøgt indgående både ovenfra, nedefra og fra siderne. 

 

 T3A0444  T3A0367  T3A0376  T3A0442
 T3A0254  T3A0494
 T3A0204  T3A0210  T3A0212  T3A0363
 T3A0461  T3A0469  T3A0280  T3A0331

FLERE NYHEDER