Abeo Nomineret til 'Årets Innovation'

 

 

Fem af Danmarks mest innovative virksomheder bliver kåret ved innovationskonkurrencen Innovationstorm, hvor Abeo er nomineret i hovedkategorien "Årets Innovation". H.K.H Prinsesse Marie, Uddannelses-minister Morten Østergaard og formanden for rådet for teknologi og innovation Conni Simonsen uddeler priserne den 25. september

 

Hver dag stormer danske virksomheder frem med banebrydende, ambitiøse, overraskende, dagligdags, fornuftige, skæve og nødvendige innovationer. For at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder, har Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation udskrevet konkurrencen InnovationSTORM 2013. 

 

Omkring 200 danske virksomheder tilmeldte sig konkurrencen med innovative produkter og serviceydelser, hvilket er blevet reduceret til 25 virksomheder, som er nomineret i fem kategorier. I hovedkategorien 'Årets Innovation' er Abeo nomineret sammen Universal Robots, Cowi, Dako og Writereader. De fem kategorier er:

 

1) Orkanstorm - Den fremadstormende: Innovationen, der på særlig kort tid har opnået succes

2) Tornadostorm - Den udadstormende: Innovationen, der fokuserer globalt

3) Snestorm - Den visionære: Innovationen, der er særlig nytænkende og innovatv

4) Tropiskstorm - Den medmenneskelige: Innovationen, der bidraget til menneskers livskvalitet

5) Innovationstorm 2013: Årets innovation

  

Vinderne af de fem innovationspriser bliver kåret onsdag den 25. september, og præmierne vil blive overrakt af H.K.H. Prinsesse Marie, uddannelsesminister Morten Østergaard samt formanden for Rådet for Teknologi og Innovation, Conni Simonsen.

 

InnovationSTORM 2013 finder sted onsdag den 25. september 2013, kl. 12.00-16.30 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K. Vinderen af InnovationSTORM 2013 får

200.000 kroner, mens vinderne af de øvrige kategorier belønnes med en pris på 100.000 kr. Eventet kan i øvrigt streames live her: www.fivu.dk/forskning-og-innovation

 

Tidspunkt: Onsdag den 25. september 2013, kl. 12-16.30

Sted: Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

 

 

FLERE NYHEDER