Discovery-Channel news_thumbnail

Discovery Channel Fulgte Brudtest af perlekædebro

 

Discovery-Channel

 

Den 1. juli 2015 blev bæreevnen af to 13 meter lange perlekædebuer testet ved en fuldskalatest hos Perstrup Beton Industri på Djursland. Testen blev fulgt af et filmhold fra discovery channel.

 

 

Allerede tilbage i 2014 udførte Abeo sammen med Grontmij, Skandinavisk Spændbeton, Perstrup og DTU brudtest af en 13 meter lang perlekæde-testbro. Dengang lykkedes det ikke at opnå brud eller revnedannelse i konstruktionen til trods for en belastning på 68 tons.

 

Til anden test i juli 2015 var der derfor medtaget 130 tons ballast for at sikre, at det denne gang var muligt at opnå brud.  

 

Formålet med testen var i fuld skala at teste hvor stor en bæreevne en perlekædebue har i forhold til de teoretiske beregninger. Forud for testen var den teoretiske karakteristiske bæreevne blevet beregnet til 55 tons. Ved 83 tons kunne der observeres fine revner i konstruktionen, som blev yderligere udviklet, da der blev belastet med ekstra 10 tons. Det endelige brud indtraf ved 98 tons.

 

Broen brød som forventet som et positivt moment/knusningsbrud tæt ved belastningen. I forbindelse med bruddet brød buen også i den ubelastede side. Projektgruppen var særdeles tilfredse med resultatet, som viste et varslet brud og en total brudlast på næsten 2 x den beregnede karakteristiske bæreevne.

 

Brokonceptets innovative input til byggeindustrien blev desuden understreget af tilstedeværelsen fra Discovery Channel, som fulgte hele brudtesten med et kamerahold til en udsendelse om konceptet i programmet "Daily Planet". Programmet har ca. 8 mio. seere verden over, som kan følge brudtesten på kanalen til september.

 

 

DSC 0011 DSC 0020 DSC 0035 DSC 0038 DSC 0077 DSC 0147

 

FLERE NYHEDER