Abeo søger en projektchef

Abeo logo jpg

 

 

Salg, Projektering og Produktudvikling 
Som ingeniør hos Abeo A/S deltager du, i tæt samarbejde med selskabets ledelse, i salgsarbejdet og virksomhedens kommercielle og teknologiske udvikling. Du vil deltage i projektrådgivning og formidling af SL-Dækkets egenskaber til arkitekter, ingeniører, entreprenører, bygherrer m.fl. 

 

Du deltager således i alle faser i disse processer, fra den indledende kontakt med kunder og samarbejdspartnere, til levering af løsningsforslag og efterfølgende support i byggefasen. Tekniske problemstillinger vil blive løst i samarbejde med med et fagligt stærkt team af erfarne kollegaer og samarbejdspartnere i form af rådgivende ingeniører, betonelementproducenter og andre relevante partnere i byggebranchen. Der vil således også være et væsentligt element af projektledelse, koordinering og kvalitetssikring i jobbet.

 

Virksomheden har de seneste år udviklet sig fra et teknologi- og produktfokus til at være en kommercielt orienteret virksomhed, hvor viden og fortsat teknologisk udvikling går hånd i hånd med markedsudviklingen. Teknologien er nu omsat til 7 konkrete produktfordele, som markedet har taget positivt imod. Løsningerne bliver således anvendt i samarbejde med stærke samarbejdspartnere som BIG, Vilhelm Lauritzen & Cobe, Årstiderne Arkitekter, COWI, NCC, Grontmij m.fl. og bliver bl.a. anvendt i projekterne Krøyers Plads, Innovest og Gl. Hellerup Gymnasium. Du evner derfor at begå dig både i et udviklingsmiljø samt hos de etablerede aktører på markedet. 

 

Stærk teknisk profil med brancheerfaring
Du har praktisk og kommerciel erfaring med betonkonstruktioner fra enten producentsiden, entreprenørvirksomhed, rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomhed. Du har en videregående teknisk uddannelse som konstruktionsingeniør. Som person er du udadvendt og kreativ, har et stort drive og trives i et uformelt miljø. Samtidig er det vigtigt, at du motiveres af muligheden for at gøre det moderne byggeri bedre, og at du brænder for at omdanne din faglige viden og erfaring til konkurrencedygtige løsninger baseret på innovative teknologier. 

 

Virksomhed i vækst 
Du får muligheden for at blive en del af en virksomhed med stort potentiale, der i den kommende tid skal løse opgaver i både ind- og udland. 

 

Virksomheden har ambitiøse vækstplaner med deraf følgende spændende nye arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder for dig. Løn og ansættelsesvilkår vil blive forhandlet individuelt. 

 

Kontakt os 
Ansættelsen sker i samarbejdet med Brinch & Partners. Du kan læse mere om virksomheden på www.abeo.dk. Hvis du har spørgsmål omkring stillingen eller virksomheden er du velkommen til at kontakte konsulent Martin Bo Sørensen på +45 2784 7406. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV mærket ”11.321 - Projektchef” snarest via mbs@brinchpartners.dk

 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. 

FLERE NYHEDER